Min ydmyge erfaring er, at når det kommer til germanium-transistorer, der vel typisk har en tolerance på +/- "et par hundrede procent" eller deromkring, så betyder de helt konkrete eksemplarers egenforstærkning og lækstrøm langt mere end hvilke bogstaver, der nu lige måtte stå på dem.
Men jeg ved også, at hvis man går i gang med sådan et projekt, får man jo sjældent ro i sjælen, før man har prøvet "den rigtige løsning". Så jeg tror, at du såmænd lige så godt først som sidst kan købe sådan en OC44...
F.eks:
http://www.tubeampdoctor.com/catalog.ph ... earch=oc44
Edit:
M.h.t. udmåling af germanium-transistorer er denne artikel måske værd at læse:
http://www.geofex.com/Article_Folders/ffselect.htm
Jeg skal dog skynde mig at tilføje, at jeg ikke aner, hvad der er "de fede værdier" at proppe i sådan en Rangemaster-fætter. Skulle du vælge at bygge sådan en lille test-opstilling, så gør dig selv den tjeneste at lave den sådan, at du har nogle krokodillenæb eller lignende til at forbinde transistoren til måleopstillingen. Det holder simpelthen ikke f.eks. at skulle have test-kandidaten puttet i sokler eller deslige. For så sander man ret hurtigt, at så snart du har haft ved sådan en germanium-transistor med fingrene, går der i hvert fald 10 minutter, før den overhovedet kan noget som helst. Og nok også længere, før du kan måle noget, der blot ligner en stabil værdi, p.g.a. deres ekstreme temperaturfølsomhed. Jeg skal gerne gentage, hvad jeg ofte har sagt omkring disse sager: Germanium-transistorer er cirka lige så tilregnelige som en junkie med tredjedags-abstinenser! Men det er jo dig selv, der vil...
![Smile :)](./images/smilies/)